Sangskrivere på Rudme Friskole

Rudme Friskole er en særdeles gæstfri skole - udover Børne og socialminister Mai Mercado, fra De Konservative så har skolen også lige haft besøg af et par sangskrivere.
17-11-2017 18:47:14

Rudme Friskole fik en unik mulighed for at skrive sig ind på de Danske musik hitlister.

Det skete da Koda, som varetager danske komponisters rettigheder, havde udvalgt Rudme Friskoles 6/7 klasse til at lave deres helt egen sang. I samarbejde med musikerne Morten Overgaard- Larsen og Simon Kirk, fik eleverne  komponeret og indspillet deres sang på professionel vis i det mobile hjemmestudie. Teksten til sangen blev brainstormet frem ved at eleverne bød ind med ideer som derefter på bedste tegneserie vis blev tegnet på  tavlen og bagefter omformet til sangens handling.

Det hele blev til en tosset sang om at klassen havde solgt deres guldko og derved tjent så styrtende med penge at de kunne få alle deres drømme udlevet.

Koda har valgt at tage ud på skoler for at inspirere og vise eleverne, hvilket stort

arbejde der ligger bag det at skrive en sang.

Noget der ellers kan være svært at få en fornemmelse af i en moderne digitaliseret musikverden.